torsdag den 30. maj 2013

Frokost med D-vitaminer

På den anden sidste dag i maj måned, er sommeren for alvor begyndt at melde sig. Jeg higer efter at få sommerferie, efter et langt og hårdt semester. Idag har jeg taget forskud på en af sommerens foretrukne, nemlig frokost i haven. Og det er intet mindre end skønt, her i vores nye have, som ligger langt mere idylisk, og væk fra midtbyens larm og os, på trods af en stadig ret central placering. Elsker simpelthen alt ved denne fantastiske lejlighed. Nu er haven indviet med frokost og middagshvil - totalt fornyet energi på kontoen. 



Sandwich med pesto, gulerod, peberfrugt, mozzorella, soltørrede tomater 
og frisk basilikum.

Asparges med parmaskinke og artiskokhjerter, ...mums 



Jeg lider for tiden af D-vitamin mangel, så når solen melder sig, skal jeg ud og sluge til mig. Derfor et lille hvil efter en lækker frokost. 

onsdag den 29. maj 2013

Giftfri børnetryk

Når jeg skal købe tøj til drengene, går jeg enormt meget op i hvad tøjet består af, og hvordan forholdene for produktionen har været. Det er efterhånden svært at finde dansk produktion, men H&M er et godt alternativ i forhold til selve produktet. De har nemlig nogle strenge krav til hvad produkterne må indeholde. Fx må deres tryk ikke indeholde Phthalater. Phthalater er kemiske stoffer der kan bruges til at blødgøre plast. De er skadelige for især drengebørn, der i en ung alder er meget modtagelige. Phtalaterne kan påvirke evnen til at få børn. Godt nok er der længe til de når dertil, og man skal selvfølgelig ikke være hyklerisk, men kan jeg undgå det, så gør jeg det. 

Det kan generelt være svært at vide om de fine børneprints er fyldt med dette stof, men man kan som regel lugte det, det stinker voldsomt kunstigt. Men ihvertfald må de ikke bruge det i H&M, så derfor får drengene en sjældent gang imellem, lov til at blive ejer af disse børnevenlige designs med kendte figurer. Det er nemlig ikke mine favoritter, men Storm er vældig stolt og glad for dette nye sæt nattøj. 


Nye skyer i en lækker grå med pastel grønt bånd

Langt om længe har det lykkedes mig at få de grå skybluser i butikken. Det er vidst en 14 dage siden jge lovede dem færdige, men jeg når på en eller anden måde bare ikke de tonsvis af projekter, jeg kaster mig ud i for tiden. Men jeg gør det heller ikke let for mig selv. Jeg nægter pure at sy på maskinerne derhjemme. Det er noget af en "arbejdsskade" at have syet på industrimaskiner i så mange år på studiet, for jeg kan bare ikke acceptere finish og det tidskrævende arbejde det er, hvis jeg skal sy derhjemme. Men det betyder desværre også, at jeg har nogle åbningstider på systuen jeg skal overholde, og derfor bliver projekterne lidt for tit udskudt. Jeg må blive bedre til ikke at love for meget på forhånd. Men nu er Jersey bluserne at finde i Smuksak. Bluserne er i økotex 1 bomuldsjersey. De koster 175,- og fåes i str. 62-104. Bluserne kan også bestilles på min mail byboern@hotmail.com
 
 

søndag den 26. maj 2013

Den første lok og drenge-hårs-mode !!

Jeg synes det er rigtig svært det der med drenge og hår. Havde man en pige, var det så nemt, der er så mange fine pige frisure. Men det er noget helt andet med drenge. Vi har prøvet mange ting af på Noah Emil. Kort drengeklip, strithår, hanekam med kort i siderne, og det sidste halve år, har vi bare forsøgt at få det langt. De fleste i hans klasse er langhårede, og det er også det han helst vil, men det fungerer bare ikke rigtigt. Det vokser hurtigt, men ikke hurtigt nok, til at blive så langt, at det kan sidde bag ørene. Hans hår er meget tykt og langhårsforsøget er egentlig bare endt med, at vi sjældent ser mere end et øje på ham, og han er begyndt at få skæv holdning og nakkeproblemer, af at skulle kigge ud under manken. Så der var ikke noget at gøre. Vi måtte finde saksen frem idag. Om resultatet af min klipning er så vellykket, vil være synd at side. Så jeg overvejer nu, om der skal en professionel til. Måske kan hun se noget jeg ikke kan. Hvis der er nogle der har forslag til en løsning, så skriv meget gerne på indlægget. Den stakkels dreng må i skole med kasket på i morgen.




Før


Efter 


Når storebror skal noget, skal Stormen også. Da Noah Emil hoppede ned fra skamlen, stod lillebror parat, til også at få klippet hår. Jeg var ikke meget for det, for han var så nuser med sine skønne lyse krøller. Men da faderen også har nævnt det utallige gange, og Storm insisterede, gik jeg med til en lille klipning. Vi tog en kæmpe lok af baghåret, for den første hårtot skal jo foreviges. Resten af klippene blev tilretning, for jeg nænnede det bare ikke. Håber det gror hurtigt...



Totten sidder i bogen, nu er den store dreng, og hans mor vidst klar til, at han fylder to om 1 måned. 


onsdag den 22. maj 2013

Nyt liv - linoliums mode

Mens jeg knokler på det sidste af min hovedopgave som skal afleveres fredag, har vi håndværkere i lejligheden, så vi kan komme på plads hurtigst muligt. Ikke at jeg ville kunne lægge et linoliums gulv selv hvis jeg havde tid, men så er det jo fedt, at der er nogen der er eksperter i det. Vores nye køkken er i meget mørkt træ, så da jeg så lejligheden første gang, var det noget af det første jeg sagde. Vi skal have helt lyst gulv på. Jeg begyndte at søge på mode inden for gulve, og svaret var ens ligegyldigt hvor jeg søgte. Hos gulvforretninger, i boligblade, hos venner og bekendte. Der var kun et valg, klik linoliums plader. Da jeg stod og skulle vælge var der dog endnu et valg. Skulle det være lys grå, eller lys sand. Valget faldt på den lyse sand/beige, og hvor er jeg glad for den beslutning. Køkkenet er perfekt, jeg er simpelthen så tilfreds med resultatet.

Linoliumsplader er efter sigende nemme at lægge. De skal "blot" klikkes sammen. De fåes i pakker med 10 stk. Vi har givet ca. 2000,- for vores køkken.










Uret skal lige op at hænge, men ellers er køkkenet ved at være færdig 

mandag den 20. maj 2013

Skønne retro fund

Mens jeg sidder begravet i hovedopgaven på 3. semester, drømmer jeg om indretningen af vores nye lejlighed. Jeg har de sidste måneder samlet sammen og købt ind, og her i sidste uge fik jeg fingrene i nogle helt fantastiske ting til boligindretningen. Nogle ting jeg simpelthen lige er nød til at vise frem her på bloggen. 


Elefantspejl til Storm



Sovepose fra 70´erne i helt klare, og alt for lækre farver.


Lotus skål str. 24 cm


Den står skønt til den orange jeg havde i forvejen.


På fredag afleveres opgaven og aktion indretning og udpakning går for alvor i gang. Glæder mig

søndag den 19. maj 2013

En helt særligt dag

For 9 år siden, blev d. 18. Maj ændret fra, at være en helt almindelig dag, til at være den vigtigste dag på året. En lille lækker dreng så dagens lys, og har smeltet mit hjerte lige siden. På en eller anden måde, er der bare et helt særligt bånd til sit første barn, tænk sig at han nu er blevet så stor.

En sød og kærlig fyr, der på sit 9. år, er ved at blive stor. Meget taknemmelig og en høflig ung mand. I fredags stod den på fest i SFO´en, hvor han er pigernes ven. Uh jeg må holde godt fast i ham lidt endnu.





I dækning for en lillebror




Tak for en fantastisk dag til 
alle vores gæster.

torsdag den 16. maj 2013

Store forandringer

Der sker store forandringer i vores liv lige nu. Vi er rykket fra en klemt lejlighed i Vestergade, til et roligt boligkvarter med mere plads, federe rum til indretning og tættere på børnenes institutioner. Vi overtog lejligheden d. 1. maj, og rykkede ind i en totalt renoveret lejlighed blot 10 dage senere. Weekenden stod på flytning og de sidste 3 dage, har jeg købt ind, pakket ud, smidt ud, og ja generelt prøvet at skabe sig en base igen. 

Børnene overlever på deres helt egen måde.









Men om kort tid har de et super lækkert fælles  børneværelse, som gerne skulle inspirere til leg og samvær på tværs af den store aldersforskel. 

Der er allerede sket meget siden disse billeder blev taget, men jeg smiler når jeg ser de "stakkels" unger spise på gulvet, så de skulle lige med.

Sofaen blev bestilt ved Bolia i tirsdags. Sofaen bliver afbestilt ved Bolia idag, og købt igen om 14 dage, hvor de får den der passer helt perfekt ind. Så vi må bruge gulvet lidt endnu, men så får vi også drømmesofaen som bliver en ret central del af stuen, og samlingspunktet for familien.

Lejligheden rummer et hav af muligheder i forhold til indretning, så bloggen vil i den næste tid handle meget om indretning, fede lopper, og lækkert design.


torsdag den 9. maj 2013

5 for en 100!

Vintage stof til salg. Stykkerne måler ca 60x60. (nogle få 45x45 og 80x80)

Stykkerne skal egentlig indgå i stofpakker, men da jeg er tidspresset for tiden, har jeg valg at ligge et billed på af stykkerne, og du kan dermed få muligheden for selv at sammensætte en pakke. 

Så skynd dig hvis du selv vil lave en pakke. Om 14 dage er de resterende låst i stofpakker til butikken. 


send mig en mail for bestillinger byboern@hotmail.com

torsdag den 2. maj 2013

Succesoplevelser

Det har været en vild uge fuld af en masse succesoplevelser. Først i mandags hvor det lykkedes mig at sy 40 bluser samtidig med, at jeg gik til eksamen og fik et 12-tal. Så tirsdag, hvor jeg havde mit første home party. Dog blev jeg som frygtet, ringet op af vuggestuen midt i alle forberedelserne, at Storm havde 38 i feber, og skulle hentes. Men det gik, og aftenen blev en kæmpe succes. Det var sjovt at få sine varer hjem fra Smuksak, og se dem i en lækker samlet Bybørn sammenhæng. Desværre havde jeg så travlt med at skrive fakturaer, så jeg ikke fik taget billeder da det lå pænt. Derfor en lidt rodet, og mørk omgang jeg kan vise frem her, men dejligt at mine gæsterne var så ivrige for at se på mine produkter, og skønt at sende så meget med dem hjem.
Det er helt klart ikke sidste gang jeg har afholdt sådan et arrangement.









Kunne du havde lyst til at samle en flok til home party, tager jeg meget gerne ud med mine varer. Der er selvfølgelig en lille gevinst for dig, men skriv til mig hvis du vil høre mere, så finder vi ud af noget. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...